From Hell

Historien er skrevet af Alan Moore, der også er kendt for de eminente tegneserier “Watchmen”, “V For Vendetta” og “The League of Extraordinary Gentlemen”. Han har desuden også skrevet en af mine personlige Batman favoritter, “Batman: The Killing Joke” hvor man kan læse Alan Moores fortolkning af Jokerens “fødsel”. Den er desuden tegnet af Eddie Campbell, en tegner jeg personligt kun kender fra From Hell. Jeg har hørt fra flere steder, at hans nærmest impressionistiske streg passer godt til den dystre historie i From Hell, hvilket jeg sagtens kan forstå hvorfor man synes. Personligt bryder jeg mig dog ikke om stilen med de sort-hvide skraveringer.

Historien omhandler jagten på den ukendte Jack The Ripper i White Chapel distriktet i London i efteråret 1888. En historie der er udsprunget mange konspirationsteorier omkring, da Jack The Rippers identitet den dag i dag stadig er ukendt. En konspirationsteori trækker desuden tråde til det engelske kongehus, hvorfor det var en sag der stak meget dybt både dengang, men i særdeleshed også nu. I From Hell møder man mange forskellige personer, størstedelen virkelige personer, fra dengang inklusive de mere prominente og royale figurer.

“Ekstramaterialet”, hvis man kan kalde det sådan, er desuden med til, at udgivelsen ryger helt op i en anden liga. Man kan tydeligt se, at der er lagt utrolig meget research i værket, hvorved historien bliver lige dele fiktion og fakta, hvilket gør den utrolig autentisk og får spændingen til at stige op i det røde felt. Hver enkelt side bliver bagerst i værket nøje beskrevet af forfatteren, hvorfor den er taget med, baggrunden for de medvirkende karakterer og eventuelle ægte fotos af de medvirkende. Det er et kæmpemæssigt værk, som i allerhøjeste grad kan anbefales til alle der elsker en god og spændende historie. Et must-have til alle tegneserie fans. From Hell er dog meget voldsom i både historie og billeder og med dissektioner af lig, eksplicit sex og vold, kan den bestemt ikke anbefales til børn eller sarte sjæle. Alle andre bør ikke tøve mere end et sekund med at anskaffe sig dette mesterværk allerede i dag.

Tegneserien blev første gang udgivet i 1991 og kørte indtil 1996 og var en serie på i alt 10 hæfter. Disse hæfter er dog senere blevet samlet i et stort hæfte, bl.a. i den næsten 600 siders udgave jeg er i besiddelse af.

Tegneserien blev i øvrigt filmatiseret i 2001 af  Hughes brødrene og havde Johnny Depp i hovedrollen som Frederick Abberline, politibetjenten der jagtede Jack The Ripper.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: