The American

En aldrende amerikansk lejemorder, spillet af George Clooney, ender i en lille italiensk landsby, hvor han skal på én sidste mission inden han går på en tiltrængt pension. En tidligere kaotisk oplevelse spøger dog i kulissen og han kæmper med sin egen skyldsfølelse og paranoia og søger en forladelse for alle sine synder. Han søger udover forladelsen også kærligheden, men arbejder samtidig benhårdt på, at distancere sig til alt og alle. Han er den perfekte lejemorder der ikke er bleg for, at rydde alle spor op efter sig, hvilket vi er vidne til i en iskold scene i filmens første minutter. På trods af denne nødvendige distancering til omverdenen, så forelsker han sig i den italienske prostituerede Clara, der muligvis ikke har rent mel i posen. For at fuldføre sin sidste mission vil det kræve, at han fuldstændigt distancerer sig fra sit begyndende italienske eventyr, men er han villig til at opgive alt for kærligheden og sin egen forladelse?

Vi har her at gøre med noget helt specielt. The American er intet mindre end en ukonventionel agentfilm, uden hæsblæsende biljagter og bombastiske skuddueller. Derimod får vi serveret en yderst intelligent og afdæmpet thriller, der tager sig god tid til sine karakterer og til selve handlingen. Filmen er instrueret af den hollandske musikvideo-instruktør Anton Corbijn, der kun har én spillefilm på sit tidligere repertoire, nemlig den kritikerroste film Control fra 2007. Det er tydeligt, at Anton Corbijn har en baggrund som fotograf, for filmen bæres især frem af nogle helt fantastiske billeder, indfanget med en fotografs professionalisme. Filmen har desuden nogle eminente close-ups, der helt alene kan fortælle og underbygge historien og karakterernes skæbner. Filmen har nemlig samtidig en afdæmpet dialog og filmen har flere steder passager på flere minutter, hvor der ikke tales. Dette gør dog absolut ingenting, for denne dvælen ved detaljer er med til, at opbygge en ufatteligt nervepirrende historie der brænder efter, at blive fortalt og hørt.

Hvis man ser denne film i håbet om, at se en hæsblæsende agentfilm i stil med Bourne-filmene med Matt Damon, så bliver man lynhurtigt skuffet. Man kan derimod snildt sammenligne den med agentfilm fra den franske nybølge i 1960’erne, hvor opbygningen af suspense og selve eksekveringen fyldte langt mere end den hårdkogte action.

Jeg var fuldstændig opslugt i denne film og finder den helt og aldeles perfekt i sin eksekvering. Tilsæt derudover et cast der giver den 100 procent. George Clooney er fantastisk i rollen som antihelten, der bærer på så meget smerte, at paranoiaen er ved, at tage overhånd. Man kan ikke andet end føle med ham og hans smerte og længslen efter friheden uden nødvendigvis, at skulle kigge sig over skulderen hvert øjeblik. I rollen som den prostituerede Clara, ser vi Violante Placido, der med sit charmerende udseende og feminine udstråling giver et perfekt modspil til Clooneys maskuline karakter.

Jeg så filmen på blu-ray i hjemmebiografen og det er præcis sådan den skal ses. Filmen er simpelthen gudesmuk i highdef. Fra start til slut er den fuldstændig skarp, ingen edge enhancement eller lignende udtværinger. Selv i mange af de mørke scener formår filmen, at forblive fuldstændig skarp. Imponerende. Det samme kan man sige om filmens lydside, der trods den afdæmpede dialog, alligevel har ufatteligt meget at sige i opbygningen af suspense. Små auditive detaljer der alle er med til, at tvinge seeren frem på kanten af sædet, da man altid har fornemmelsen af, at “nu sker der noget”. Smukt håndværk og absolut anbefalelsesværdigt!

6/6

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: