The Book of Eli

Hughes brødrenes post-apokalyptiske film om en ensom vandrer, som i 30 år har gået resterne af Amerika tyndt, er en dyster og mørk fortælling. I hans rygsæk bærer vandringsmanden en bog der indeholder hemmeligheden til at redde menneskeheden og igen få civilisationen til, at blomstre efter den ”store eksplosion”, der med ét fik verdenen til at gå under og lod dommedag komme uhyggeligt tæt på. Han er dog ikke den eneste der kender til hemmeligheden i vandringsmandens bog, hvorfor disse personer vil have fat i bogen, koste hvad det vil. På sin vandring mod vestkysten, møder han derfor stor modstand i kampen for, at beholde hans værdifulde last.

Denzel Washington spiller vandringsmanden, der via fantastiske evner udi knivføring, skydevåben og kampsport, kæmper alt hvad han har lært for at holde sig i live længe nok til, at kunne fuldføre sin mission. Som eneste følgeskab har han sin elskede iPod og sangene fra dengang, tiden før eksplosionen. Sange som giver ham en indre ro og en distancering til det omsluttende kaos han befinder sig i. Filmen er mørk og dyster og viser langt fra vandringsmanden fra sin bedste side, hvilket klæder filmen. Der er intet heroisk over ham, hvilket vi bl.a. tydeligt ser i scenen hvor han vender ryggen til en uskyldig kvinde der bliver voldtaget af en flok vejsiderøvere. Samtidig står han heller ikke i vejen for, at slå alt ihjel på sin vej, hvis det på nogen måde tangerer problemer for hans vej vestpå.

Scenerne med de post-apokalyptiske landskaber og byer er enestående og gør hvad de skal – og mere til. Størstedelen af filmen er desuden filmet i en kold og mørk tone, hvilket tydeligt understøtter hele elendigheden og desperationen i den ødelagte verden. På samme måde som i Hillcoats ”The Road” føler vi langsomt, at verdenen falder ned om ørene på os.

[SPOILER – Læs ikke hvis du ikke har set filmen endnu, men spring i stedet videre til næste afsnit – Teksten skal markeres før den kan læses – SPOILER]

Med det største twist jeg længe har set, river brødrene Hughes benene væk under os i slutningen af filmen, da det viser sig, at vandringsmanden Eli er blind og har rejst alene med sin tro som sin vejviser. ”We walk by faith, not by sight” proklamerer Eli, da den prostituerede Solara (spillet af Mila Kunis) spørger ham hvordan han ved, at han overhovedet går den rigtige vej. Twistet underbygger samtidig de religiøse undertoner og sætter en tyk streg under disse. At jeg i så lang tid har kunne undgå afsløringen af Elis tilstand er mig en gåde. Samtidig må jeg give alle de der i tidens løb har anbefalet mig, at se filmen stor ros for ikke at have afsløret det for mig. Det er et af de twist som fungerer bedst hvis man intet kender til det i forvejen, præcis som twistet i henholdsvis ”The Usual Suspects” og i ”Unbreakable”. Lige da filmen var færdig, så var jeg i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet brød mig om dette twist. Mestendels fordi, at jeg ikke kunne få det til, at passe med de ting jeg havde set i filmen. Det kunne simpelthen bare ikke være rigtigt. Set i bakspejlet, så er der dog hele filmen i gennem små hints der viser dette. Bl.a. har filmen en yderst detaljeret lydside. Små og normalt ubetydelige lyde, er nu pludseligt i samme lydniveau som al anden lyd, hvilket genialt underbygger den fact, at Elis hørelse er yderst veludviklet. Uden at bemærke det, lægger vi pludselig selv mærke til disse små lyde og reagerer på dem. Præcis som var vi synshæmmede. Samtidig, så føler han sig ofte frem med hænder og fødder på sin vej, bitte små detaljer, man dog først rigtigt lægger mærke til, når det går op for én, at han rent faktisk intet kan se. Det er ting man simpelthen ikke tænker over, da det aldrig falder én ind, at han intet kan se. Det er yderst genialt lavet.

[SPOILER – marker for at læse – SPOILER]

Jeg var godt underholdt af filmen og nød de svimlende twist undervejs, der samtidig var rigtig godt udført.

5/6

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: