Min hjemmebiograf

UPDATE: Så er der nyt i hjemmebiografen. Pga. HDMI board problemer var det på tide, at finde en værdig afløser til min elskede Onkyo 606. Valget faldt på Yamaha RX-A830.

Da jeg flyttede til en mindre lejlighed måtte jeg sørgmodigt erkende, at stuen simpelthen ikke var stor nok til at bære et lærred af den størrelse jeg havde tidligere. Derfor besluttede jeg mig efter en lang og sej kamp med mig selv om at sætte projektor og lærred til salg. Planen var i stedet at indkøbe den, dengang, spritnye plasmaskærm fra Panasonic, nemlig VT50 i 55″ udgaven. Det var et bevidst plaster på såret, at skulle se frem til det absolut ypperste på markedet når jeg nu jeg havde måtte opgive min drengedrøm, der kun havde fået en levetid på to år. Med drømme TV’et på plads, så skulle der kigges efter højttalere. Og hvad lå mere til højrebenet end at forfølge en anden drøm på dette område? Dette løfte til mig selv resulterede i at jeg i efteråret 2013 indkøbte et sæt B&W CM8. En højttalerserie der altid har ligget øverst på min ønskeliste.

Mit udstyr i stuen består af følgende:

Tv: Panasonic TX-P55VT50
Receiver: Yamaha RX-A830
Konsol: Sony PlayStation 3 Slim
Fjernbetjening: Logitech Harmony One
Blu-ray afspiller: Oppo BDP-83
Front højttalere: Bowers & Wilkins CM8
Netværksstreaming via Apple Airport Extreme/Express, Spotify og AirFoil
Macbook Pro 13″

Panasonic TX-P55VT50

Da jeg i sin tid modtog mit nye TV ville begejstringen ingen ende tage. Sjældent har jeg været så meget oppe og køre over noget elektronik. Endelig var jeg med helt fremme hvad angår nyt elektronik og foran mig stod det ypperste af det ypperste indenfor plasma-paneler, som i øvrigt er min foretrukne skærmteknologi.

Lad mig lige kort opridse de tekniske detaljer for de rigtig nørdede læsere. VT50 består af et G15 progressive Full-HD NeoPlasma panel der har 2.500 Hz Fokus Field Drive til optimering af stabile billeder. Kontrast forhold på 6.000.000:1. Sortniveauet er på det anerkendte britiske forum for HiFi-entuiaster AV-forum, blevet målt til imponerende 0,0095 Cd/M² og så får TV’et desuden tildelt “reference status”, ikke bare hos dem, men hos næsten samtlige af de store forums og magasiner. Læs hele anmeldelsen hos AV-forum her. TV’et er THX-certificeret og har mulighed for ægte ISF kalibrering vha. specialmenuen. Der er dog på forhånd opsat en THX-billedmode der er ganske imponerende, men mere herom senere. VT50 har derudover både WiFi, bluetooth og internet browser. Udover internet browseren er der også mange andre mulige apps til VT50, f.eks. Netflix, Viaplay, diverse spil og nyhedsmagasiner. Der er simpelthen et kæmpe udvalg af muligheder på den front.

Designmæssigt er VT50 som de fleste andre fladskærme nu til dags, ganske nydeligt og minimalistisk. Det består af et enkelt lag glas der er indrammet med en dekorativ sølvramme. Intet fancy og med en tykkelse på fem centimeter er der mulighed for, at hænge det ganske tæt på væggen. 130 cm bredt, 77 cm højt og en vægt på lige godt 32 kilo. Mit VT50 hænger på væggen over TV-bordet og med en kilovægt på omkring 500 kroner var det ellers med at sikre sig, at skruer og rawlplugs kunne holde kampvægten oppe.

Panasonic TX-P55VT50 reklamebillede.

Det der nok er mest interessant ved et TV er selvfølgelig billedkvaliteten. Og i spørgsmålet om hvordan VT50 klarer sig på den front, så er svaret et klokkerent og rungende “SUBERP”. Ikke uden grund at min lillefinger på venstre hånd konsekvent hamrede CAPS-LOCK tasten ned ved beskrivelsen, for out-of-the-box, så er VT50 en af de absolut bedste skærme jeg har set i den prisklasse – og endda også i flere klasser over. Ved hjælp af den valgbare billedindstilling “THX Cinema Mode”, kan man få et billed i særklasse. Et billed der i en mørklagt stue ligger meget tæt på en professionel kalibrering der er foretaget af en fagmand og med et prisskilt på 3-4.000 kroner. Det er omvendt også en af VT50’s største ulemper, nemlig lyse stuer. Som med de fleste andre plasmaskærme, så har også VT50 besvær med at gengive korrekte billeder i lys og i særdeleshed ved genskin. Det er ganske enkelt en billeddræber, så er man i besiddelse af en plasmaskærm eller har man planer om at købe en, så er mørklægning et absolut must! Har man derimod muligheden for at lyskontrollere sit rum, så kan man med VT50 og THX Cinema Mode få et sindssygt godt billed der er selv entusiaster værdigt.

Der følger to fjernbetjeninger med til VT50. Den traditionelle og klassiske fjernbetjening og så en betydeligt mindre fjernbetjening med touchpad, der er beregnet til nemmere og hurtigere navigering rundt i bl.a. internet browseren. VIERA Touch Pad controlleren er lille lækker sag der ligger godt i hånden, men jeg bruger dog ikke selv nogle af de originale fjernbetjeninger, da jeg har en Harmony One universal fjernbetjening der samler alt mit elektronik under ét. Se desuden en beskrivelse for Harmony One længere nede på siden.

Via VT50’s internet adgang har jeg hentet en Netflix app hvor man ved hjælp af sit almindelige Netflix abonnement kan logge ind og derfra se de film og serier der udbydes derinde. Jeg har tidligere brugt denne funktion på VT50, men i takt med at jeg brugte det mere og mere til film, valgte jeg i stedet at udnytte mulighederne for lyd via min receiver, hvorfor jeg i dag bruger min PS3 via Onkyo receiveren til at streame Netflix.

Yamaha RX-A830

[Tekst mangler]

Sony PlayStation 3 Slim

Playstation 3 er ikke en spillekonsol der kræver den store introduktion, da næsten alle kender til denne maskine. Det er en spillekonsol med en kraftfuld processor, der kører i Full-HD 1080P.

Før jeg fik min Oppo BDP-83, brugte jeg min Playstation som blu-ray afspiller, da den også klarer dette ganske habilt. Personligt foretrækker jeg dog en standalone afspiller, hvorved jeg nu udelukkende bruger min Playstation til at spille på. Der bliver den dog også brugt flittigt, tit oftere end jeg ser film.

Min version har en 120 gb harddisk installeret, så jeg har forholdsvis fint med plads til gemte data og spil der er købt via PSN store. Jeg er i hvert fald ikke løbet tør endnu og hvis det skulle ske, at jeg engang nåede i bund med pladsen, har jeg altid to eksterne harddiske liggende som jeg alligevel ikke bruger i øjeblikket.

Jeg har ikke oprettet en mediaserver forbindelse til mit netværk og har umiddelbart heller ingen planer herom.

Med PS4-release lige på trapperne er det naturligt at knytte lidt kommentarer til dette. Jeg har i skrivende stund ingen planer om at opgradere til PS4. Dette skyldes flere ting, mestendels principielle hurdler, men nok til at jeg holder fast i bremsen lidt endnu. Først og fremmest, så er det bliver bekræftet at PS4 ikke er bagudkompatibel med PS3 spil. Dette betyder, at det ikke er muligt at afspille sine PS3 spil på den nye maskine. Der er forlydende om, at det er muligt at downloade udvalgte PS3 titler og dermed spille dem på sin PS4. Men da der er tale om en tredjeparts funktion er der ingen endelig bekræftelse på hverken prisen eller funktionen endnu.
Samtidig vil det kræve et PSN+ abonnement hvis man ønsker at spille online. Prisen er ikke skræmmende høj, cirka 1 krone dagligt, men rent principielt er jeg modstander af dette faktum og har gennem hele “konsolkrigen” set dette som en af de væsentligste faktorer for at vælge en Playstation. Derudover er det ikke muligt at benytte medieserver funktioner, DLNA eller at tilslutte en ekstern harddisk. Uforståeligt og, for de der anvender sin Playstation til andet end at spille på, ubrugeligt. Som mindre detalje er det desuden værd at nævne, at det heller ikke er muligt at anvende sine PS3 controllere eller Sony PS3 BD-remote til sin PS4. For mit vedkommende, så er den hurtigere maskine og den bedre grafik desværre ikke nok til en opgradering. Jeg ønsker i stedet funktionalitet.

Sony PS3 Official Wireless Stereo Headset

Jeg manglede et headset til når jeg spillede online spil på min Playstation, så jeg begyndte at skanne markedet for disse. Det gik lynhurtigt op for mig, at hvis man vil have god kvalitet, så skal man have den store muldvarp op af lommen og altså forvente, at skulle smide lidt ekstra på bordet for kvalitet både på lydsiden, men også i mikrofonens kvalitet. Umiddelbart samtidig med min søgen efter et headset, valgte Sony imidlertid at annoncere et officielt headset til Playstationen, hvilket pirrede min nysgerrighed.

Det endte med et køb og nu har jeg i skrivende stund brugt det i et par dage og er ganske tilfreds. Priserne ligger omkring $100 (700-800 kroner i danske butikker), hvilket selvfølgelig er mange penge, men stadig kun omtrent halvdelen af prisen på de gode alternativer der er på markedet lige for tiden. Prisen passede fint til mit budget, så efter at have læst flere anmeldelser af headsettet valgte jeg at tage chancen og springe ud i det.

Headsettet er trådløst og kører med en USB-dongle som du sætter i din Playstation og connecter den via denne. Brugen af USB skyldes, at headsettet ikke sender lyden via bluetooth, som mange ellers fejlagtigt tror, da disse data simpelthen fylder langt mere end bluetooth forbindelsen kan klare. Den sender i stedet data via en 2.4 GHz forbindelse som man kender det fra radionettet eller internettet. Headsettet har samtidig muligheden for 7.1 “Virtual Surround” hvis spillet understøtter det, hvilket giver en langt højere mulighed for indlevelse i eksempelvis firstperson shooters. Lyden er bombastisk og man skal være glad for eksplosive og kontante lyde, men som allerede nævnt er de suveræne til skydespil eller lignende actionspil. Selvom størstedelen af delene på headsettet er i plastic, så føles det slet ikke sådan. Designet er selvfølgelig smag og behag, men jeg synes personligt ganske godt om det. Bøjlen er af et børstet metal lignende materiale og ørekopperne er bløde og behagelige at bruge. Man kan derfor snildt bruge dem i mange timer i træk uden, at de bliver ubehagelige eller decideret generende at have på. Som et eksempel, så havde jeg dem på i otte timer i træk i aftes/nat og det var intet problem overhovedet. Headsettet består af flere smarte features, blandt andet de forskellige sliders og knapper der er placeret rundt omkring på headsettet. På toppen af rammen ved den venstre ørekop, finder man en knap hvor man kan slå “Virtual Surround” til og fra hvis det ønskes. Derudover kan man trykke på selve ørebøjlen i venstre side for at slå mikrofonen til og fra, hvis man f.eks. lige skal en tur på toilettet og ikke ønsker en utrolig pinlig situation når du kommer tilbage derfra. Ved at holde samme knap inde i mere end to sekunder vil samtidig slukke for headsettet og lyden vil herefter selv ændres til dit fjernsyn eller anlæg. Ved den venstre ørekop er der desuden to slidere, hvor man på den ene kan vælge niveauet på volumen. Denne slider er ekstremt følsom og man skal ikke rykke den mange sekunder før lydniveauet bliver så højt, at tinitus overvejer at svinge et smut forbi. Det er derfor en rigtig god idé, at tage headsettet lidt væk fra ørerne inden man begynder at skrue på denne slider. På den modsatte side er der en slider der kontrollerer forholdet mellem lyd og stemmer, forstået på den måde, at man selv kan vælge om man vil høre mere spil lyd og mindre af andres stemmechat eller omvendt. Ganske smart feature, da det ikke er alle der helt har forstået ideen med en mikrofon i et spil. “Nej din klovn, det er IKKE Singstar det her!” Mikrofonen er udtrækbar og virker, trods den er bygget i plastic, fint holdbart. På spidsen af mikrofonen er der en lille diode der konstant lyser blå når den er tilsluttet eller rød når den oplader. Det blå lys er efter min mening en brøler fra Sonys side, da den ved brug i et mørkt rum som min biograf jo er, generer en smule. Det er mig fuldstændig uforståeligt, at dioden ikke er placeret et andet sted, da der jo er masser af plads på f.eks. bøjlen. Lyset er altså generende, men ikke mere end, at man efter ganske kort tid ikke længere tænker over det. Det er dog alligevel et af de eneste umiddelbare kritikpunkter jeg kan finde ved dette headset, hvilket i sig selv jo må siges, at være yderst positivt. Opladningen foregår via et mini USB som vi kender det fra Playstationens controller og en komplet opladning tager cirka tre timer og kan holde i omtrent syv timer, inden det skal lades op igen.

Headsettet kan også bruges til ens computer, men dette har jeg dog ikke selv prøvet så dette kan jeg ikke kommentere på. Derudover så kan man også bruge headsettet som trådløse høretelefoner til hvis man ser musik på sin Playstation, men her skal det dog understreges, at “Virtual Surround” 7.1 ikke understøttes når der ses film.

Logitech Harmony One

En dag fik jeg, som det kan ske for alle HiFi-interesserede med en stor elektronikpark, nok af det kæmpemæssige udvalg af forskellige fjernbetjeninger der lå og flød på bordet. Det skulle gøres nemmere og mere overskueligt, så markedet blev støvsuget for informationer og anmeldelser af forskellige universalfjernbetjeninger. Kravet var at prisen skulle være overkommelig (max 1.000 kroner) og så skulle den være så programmerbar som overhovedet muligt. Da et tilbud på Logitech Harmony One pludselig blev opslået og en besparrelse på 600 kroner var i sigte, så slog jeg straks til. Det lykkedes mig derfor at få en fjernbetjening der levede fuldstændig op til mine umiddelbare krav, i hvert fald på papiret. Dette har jeg ikke fortrudt ét eneste sekund siden.Harmony One aktiviteter

Harmony One er en forholdsvis stor universalfjernbetjening, men den ligger på trods af dette rigtig fint i hånden. Udover det klassiske tastatur layout, er der øverst på fjernbetjeningen en 2,2″ farve LCD-display med touchfunktion. Fjernbetjeningen kan styre imponerende 15 enheder på én gang og er fuld programmerbar, i hvert fald til de flestes forbrug. Programmeringen foregår via en internetbrowser og er imponerende nemt at gå til. Jeg var på forhånd blevet varslet, at dette kunne give grå hår i hovedet, men der var absolut ingen problemer med at finde mine forskellige enheder og indkode præcis hvilke knapper jeg ville have med på touchskærmen og hvad det klassiske tastatur skulle kunne af finurligheder. Ved hjælp af programmeringen kan man på sin hovedmenu på displayet se forskellige aktiviteter. Som eksempel har jeg indkodet de aktiviter som jeg bruger ofte, “Se TV”, “Se en film”, “Lyt til musik”, iPhone musik” og “Netflix”. Hvis jeg f.eks. trykker på “Se en film”-ikonet, så tænder mit TV på HDMI1 indgangen, Oppo blu-ray afspilleren tænder og min Onkyo receiver tænder på den HDMI-indgang der er tilknyttet Oppo-afspilleren. Som et andet eksempel, hvis jeg trykker på “Lyt til musik”, så er det kun Oppo’en og [Onkyen*] der tænder, denne gang på CD-indgangen på receiveren. Og alt dette ved kun ét tryk på fjernbetjeningen, hvilket må siges at være ret genialt. Hvis man ser TV-kanaler på sit fjernsyn, så er det desuden muligt at hente små programikoner fra internettet, så man nemt og overskueligt kan gå ind på sine yndlingskanaler. Ganske overskuelig og nem måde at bruge en fjernbetjening på – især for de der måske ikke har så stor teknisk snilde.

Der medfølger desuden en dockingstation, der samtidig virker som oplader for fjernbetjeningen. Batteriet holder i ganske lang tid og ved almindelig brug skal jeg oplade cirka en gang hver måned, hvilket er ganske tilfredsstillende. Opladningen tager kun lige et par timer, så er den klar til brug igen.

Oppo BDP-83

Nu kommer vi til noget ganske spændende og en af hovedkomponenterne i min stue. Blu-ray afspilleren fra amerikanske Oppo. Oppo har alle dage stået for fantastisk kvalitet, både byggekvalitet men i høj grad også den tekniske kvalitet. Det samme gør sig gældende med Oppo BDP-83. Byggekvaliteten er mere solid end et nybygget rækkehus og til trods for, at mange vil mene at designet er kedeligt, så finder jeg det rigtig lækkert. Få knapper, minimalistisk design og en forside med letbørstet sortlakeret aluminium.Blu-ray player

Det er dog indmaden der i høj grad får mundvandet til at løbe. Især er videochippen værd, at skrive hjem om, da Oppo BDP-83 er udstyret med en VRS chip fra Anchor Bay, hvilket er den samme chip som man kunne finde i Oppos egen DVD-afspiller DV-983H, der af branchen blev valgt som verdens absolut bedste DVD-afspiller. Her får du med andre ord en DVD opskalering i absolut verdensklasse, så du kan nyde hele dit bagkatalog af DVD skiver på ny og i endnu bedre kvalitet end før.

Selve kvaliteten af blu-ray billedet er ens på alle afspillere, så den er der ingen grund til at nævne, men det er værd at nævne, at BDP-83 samtidig har en af de hurtigste opstartstider på blu-ray film på markedet. Vi snakker selvfølgelig kun om sekunder, i visse tilfælde måske endda halve minutter, hvilket måske ikke lyder af så meget, men ikke desto mindre er det et område mange anser som en vigtig parameter i valget af ny afspiller. Det absolut fedeste ved Oppos blu-ray afspillere er desuden, at de kan gøres regionsfrie på både DVD og på blu-ray siden. Det betyder altså, at man ikke længere er begrænset af regioner, f.eks. blu-ray region A eller DVD region 1 fra USA. BDP-83 er derudover en ganske udmærket SACD-afspiller, hvilket gør den til en fabelagtig multimaskine, der dækker de flestes behov.

Bowers & Wilkins

Bowers & Wilkins’ CM-serie har længe været en drømme højttalerserie for mig. Udover en fantastisk lyd- og byggekvalitet, så har de efter min mening et af de mest gennemførte højttalerdesigns på markedet. Alt går simpelthen op i en højere enhed med disse højttalere, hvilket selvfølgelig ikke gjorde glæden mindre, da jeg endelig selv anskaffede mig et par CM8 i efteråret og det har jeg ikke fortrudt et sekund lige siden.

cm8_spec 038

B&W CM8 er en forholdsvis lille gulvhøjttaler, men består alligevel af fire enheder. Fra top til bund består den af en Nautilus-ladet aluminium dome diskant. Derefter kommer den B&W karakteristiske gule kevlar mellemtone på 5″ og til sidst to basenheder, begge 5″. Ved at anvende kraftigere magneter og længere svingspoler har det være muligt, at opnå en endnu strammere og mere præcis bas end hos andre højttalerproducenter.

Der er i CM-serien anvendt højttaler teknologi der normalt kun ses i de større og betydeligt dyrere B&W højttalere, hvilket det tydeligt høres ved brug. Lydkvaliteten er imponerende af en højttaler af denne størrelse. Bevares, det kræver et strømstærk forstærker at drive dem. Endnu kraftigere end den forstærker jeg selv anvender på nuværende tidspunkt, så det er ganske naturligt for mig, at forestille mig et gigantisk løft når der engang bliver mulighed for et kraftig opgradering på forstærker siden. Den foreløbige plan er en kraftig receiver med mulighed for tilslutning af effektforstærker og på den måde giver højttalerne alt den power de fortjener.

Jeg er meget tilfreds med købet af disse højttalere og kan stadig komme helt op og køre over dem hver gang jeg ser dem, og måske endnu vigtigere, hører dem. Skulle jeg engang have nye så ville det for mig være fuldstændig naturligt, at fortsætte i CM-serien og i stedet opgradere til kongen i CM-serien, nemlig CM10. CM10 er en meget interessant højttaler, da B&W har anvendt en separat diskant på toppen af højttaleren, præcis som det kendes fra den noget dyrere 800-serie. Til trods for at CM10 fysisk er lige så stor som mellemstørrelsen CM9, så har B&W alligevel fået plads til en 6″ mellemtone og hele tre basenheder på 6,5″. Dette skyldes selvfølgelig også som nævnt tidligere, at diskanten er flyttet på førstesalen. Enten så elsker eller hader man denne lille ingeniørmæssige genialitet. Jeg er personligt vild med det! At presse hele fem store enheder ind i ét enkelt kabinet og så samtidig bevare denne størrelse – UDEN at gå på kompromis med lydkvaliteten er ganske enkelt genialt.

Netværk – streaming via internettet

Som den Apple skabsfanatiker jeg efterhånden er blevet, så er hele netværket selvfølgelig opsat med deres produkter. Hovednetværket består af en Apple AirPort Extreme, som er sat op via et simultant dualband på 2,4 GHz og 5 GHz, hvilket vil sige, at den udsender to forskellige båndbredder på samme tid. Man kan selvfølgelig sagtens argumentere for, at trådløse forbindelser kan mindske kvaliteten på linjen, men jeg har alligevel besluttet mig for at køre så meget som overhovedet muligt trådløst, da lejligheden simpelthen ikke egner sig til kabelhelvedet der vil forekomme ved så mange komponenter samlet på samme sted. Efter flere hastighedstest har jeg konkluderet at tabet på trådløst internet er cirka 2 mbit, hvilket jeg godt kan undvære så længe jeg slipper for kabler over alt.

Hovednetværket der altså består af en AirPort Extreme, er udvidet med en AirPort Express enhed, der er placeret bag [Onkyo*] receiveren i stuen. Dette giver muligheden for trådløs streaming af lyd fra computerens netværk. AirPort Express enheden er forbundet til receiveren via et almindeligt phono/scart, der på trods af den lidt ældre forbindelsestype fungerer ganske fint uden at forringe lydkvaliteten hørbart.

Streamingen foregår via Macbook’en. Man skal være opmærksom på, at streaming via AirPort Express fra fødslen er begrænset til kun at videreføre musikken fra iTunes og altså ikke fra browseren, i dette tilfælde Safari, da det er den jeg bruger. Dette kan dog heldigvis omgås på en ganske nem måde. På internettet kan man købe programmet Airfoil (se link længere nede) til kun $25. Airfoil går netop ind og tager hvilken som helst lyd fra computeren og overføre den til AirPort Express. Og det fungerer helt perfekt, dog lige med undtagelse af ét lille punkt. Når der streames videoer fra f.eks. Youtube, så vil der konsekvent være en mindre forsinkelse af lyden i forhold til billedet. Denne forsinkelse er ikke mulig at undgå, hvis man bruger Airfoil til at sende lyden fra browseren til AirPort Express. Dog har Airfoil heldigvis lavet en videreudvikling af deres eget produkt, der muliggør stream af video og lyd uden denne forsinkelse. Jeg har dog ikke selv prøvet denne mulighed, men jeg vil selvfølgelig prøve muligheden af så snart jeg får chancen og vende tilbage og opdatere indlægget. Spørgsmålet er selvfølgelig også om man reelt har brug for videoen, da de fleste brugere af Youtube udelukkende bruger musikken. På dette punkt er der ikke noget at sætte fingeren på, det fungerer bare. Det skal dog nævnes, at dette ikke er et problem hvis Youtube videoen streames til Airport Express direkte via iPhone.

Spotify

Efter at Spotify åbnede muligheden for at kunne bruges i Danmark, så har tingene dog ændret sig herhjemme. Siden jeg installerede Spotify på min Mac, så har jeg ikke brugt iTunes til andet end synkronisering med min iPhone. Det skyldes ganske enkelt, at Spotify gør alt det iTunes kan på musiksiden – og mere til. Spotify er et musikbibliotek som du kender det fra iTunes, men med den forskel, at stort set alt musik er tilgængeligt når du ønsker det. Det geniale i dette tilfælde er samtidig, at den udover det online musikbibliotek også synkroniserer med din egen musiksamling på computeren, så du får muligheden for at kombinere spillelister med både dine egne offline sange, men samtidig også med Spotifys enorme online musikbibliotek. Samtidig overfører den dine allerede oprettede spillelister fra iTunes, så man skal ikke lave disse på ny. Det er simpelthen bare ekstremt smart! Spotify kræver dog et abonnement hvis du ønsker, at gøre brug af dets smarte funktioner og man har efter installation tre muligheder.

1. Spotify Free: Ved det gratis abonnement af Spotify koster det som navnet antyder, ingenting at bruge Spotify på sin computer. Til gengæld skal man finde sig i reklamespots for kunstnere og Spotify selv. Reklamerne forekommer hver femte sang og varer typisk en 15-20 sekunder. Efter reklamespottet fortsætter ens spilleliste med at spille hvor den slap. Reklamerne vil dog ikke afbryde sangen, men pænt vente til denne er færdig. Udover reklamerne skal man også være opmærksom på, at man ikke har muligheden for at bruge Spotify på sin telefon, da dette kræver et større abonnement. Lyden vil samtidig også være i en lidt lavere kvalitet, da gratis abonnementet kun streamer med 96 eller maksimum 160 kbps i bit rate. Det skal dog siges, at det er en forskel der i langt de flestes tilfælde overhovedet ikke er hørbart. Sidste punkt der for de fleste er en stor ulempe ved det gratis abonnement er, at musikforbruger er begrænset til højst 20 timer per måned. Det er, hvordan det end lyder, absolut ikke særlig meget. Vi hører måske generelt mere musik end de fleste hjemme hos os, men allerede efter tre dage af den måned havde vi opbrugt vores musikkvote. Det kan derfor absolut være en god idé, at tage denne faktor med i overvejelserne af abonnement. Dette abonnement kræver en internetforbindelse.

2. Spotify Unlimited: Ved det ubegrænsede abonnement får du lidt flere muligheder end ved det gratis abonnement. Blandt andet slipper du for reklamerne og kan høre det online musikbibliotek ubegrænset uden afbrydelser. Samtidig er begrænsningen på de 20 timer fjernet, hvorved man får, som navnet antyder, ubegrænset forbrug af det online musikbibliotek. Bit raten er som ved gratis abonnementet stadig 96 eller maksimum 160 kbps. Dette abonnement kræver en internetforbindelse. Spotify Unlimited koster 49 kroner om måneden.

3. Spotify Premium: Det dyreste, men  også det langt smarteste valg hvis man ønsker, at gøre brug af alle de smarte features som gør Spotify til kongen af streaming. Du får samtlige muligheder i form af reklamefri afspilning, ingen begrænsning i dit musikforbrug og fuld adgang til det online musikbibliotek. Du har derudover samtidig mulighed for, at hente en app til din smartphone som gør dig i stand til, at høre musikken på din telefon. Programmet ligner til forveksling Musikprogrammet en iPhone bliver født med, men har så bare et ubegrænset forbrug af det enorme online musikbibliotek. Derudover får du offline-adgang til musikken, hvilket vil sige, at du kan hente musikken ned til din computer eller telefon, så du kan høre musikken selvom du ikke skulle have adgang til nettet. Som en sidste lille detalje, så får man som Premium bruger muligheden for at vælge “High Quality Stream”, hvilket i praksis betyder en bit rate på 320 kbps. Abonnementet koster 99 kroner om måneden, hvilket efter min mening, er rigtig godt givet ud når man tænker på de mange features man får. Det er af selvsamme årsag netop dette abonnement vi har valgt på nuværende tidspunkt.

Airfoil har udover mulighederne for streaming af lyden fra egne iTunes filer, Spotify og Youtube, altså også muligheden for iTunes Radio, Pandora* og hvad det ellers hedder alt sammen. Tilkøbet af Airfoil giver os altså stort set ubegrænsede muligheder for streaming af lyd og dét endda til ganske billige penge. Når det så samtidig er penge for et produkt der bare virker uden problemer, så er der i mine øjne ikke en tvivl at finde.

Airfoil fås til både Mac og Windows og kan downloades lige her…

Det er muligt at afprøve Airfoil inden køb, da man har ti minutters prøvetid. Det er dog alle pengene værd og i forbindelse med streaming via Airport Express, er det et absolut must have..

  1. *Det skal bemærkes, at det ikke længere er muligt at bruge Pandora i Danmark, da ens IP-adresse bliver blokeret. Dette skyldes nogle begrænsninger i licenserne, hvorfor musiktjenesten kun kan bruges i USA. Om man kan undgå blokeringen med en IP-skjuler, skal jeg ikke kunne sige, men husk at Google er din ven.

Netflix

Som det kan læses andetsteds på bloggen, så er jeg ikke bundet af geografiske begrænsninger ved anvendelsen af streaming af film eller TV-serier på Netflix. Dette skyldes, at jeg har købt et abonnement hos Unblock.us, som via et enkelt klik på hjemmesiden kan ændre netværkets geografiske placering, hvorved man kan “snyde” devicen til at tro at den befinder sig et andet sted end den gør. Vælger man basen til at være i Danmark, er det kun muligt at tilgå den danske Netflix. Vælger man derimod USA eller f.eks. Canada som sin base, så bliver det pludselig meget mere spændende og ens muligheder bliver meget større. Denne mulighed gælder i øvrigt ikke kun for Netflix, men kan teoretisk set anvendes til samtlige streaming funktioner der ikke er tilgængelige i Danmark. Prisen for et Unblock.us abonnement er med nuværende kurs cirka 25 kroner pr måned. Jeg har samtidig oprettet en amerikansk Netflix konto, da den er betydeligt billigere end den danske, så alt i alt betaler jeg mindre for mit abonnement på trods af de mange funktioner. Og dette er til trods for at jeg har langt flere muligheder og at udvalget af film og serier er betydeligt større end på den danske Netflix. Det er her værd at bemærke, at ovenstående løsning ikke er ulovlig.

Macbook Pro 2,7 GHz i7 13″

Den computer jeg bruger til stort set alt, selvfølgelig inklusiv produktionen af denne blog, er min elskede Macbook Pro 13”.

Det er en lille, men ufattelig kraftfuld maskine med en 2,7 GHz dual-core Intel Core i7-processor med 4 MB fælles L3-buffer. 4 GB 1333 MHz DDR3 SD-RAM og 500 GB S-ATA harddisk. Jeg har aldrig arbejdet med en computer som virkede så smooth og lettilgængelig. Jeg har stadig ikke oplevet et nedbrud eller langsomme svartider til trods for, at der ofte er fem-seks programmer åbne på samme tid med utallige Safari sider og faner. Alt spiller bare med det samme og er nemt og intuitivt.

Jeg har kun én ting at sige: 

Ønskeliste

[Tekst mangler]

 

* Onkyo receiveren er nu blevet udskiftet til en Yamaha – opdatering følger.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: